![]() |
|||
Hvad er JiTT ? |
Just-in-Time Teaching (JiTT) er en undervisnings- og indlæringsmetode, der består af to elementer : Klasseværelsesaktiviteter, som er rettet mod aktiv indlæring, og Webressourcer , som bliver brugt til at forbedre klasseværelsesdelen. Mange virksomheder bruger Just-in-Time metoder, hvor de kombinerer lynhurtig kommunikation med hurtige distributionssystemer for at forbedre effektivitet og fleksibilitet. Vores brug af JiTT er analog i mange henseender. Vi kombinerer kommunikation på webbet med vores evne til hurtigt at justere indholdet; dette gør klasseværelsesaktiviterne mere effektive og de kommer tættere på elevernes behov. Det vigtigste element er feedback mellem de interaktive websider og undervisningen i klasseværelset.
Vi har opbygget JiTT -systemet omkring forberedende webbaserede opgaver, som skal afleveres få timer før timen. Eleverne besvarer disse opgaver individuelt - i deres eget tempo- og sender dem elektronisk. Dernæst justerer og organiserer vi timerne efter elevsvarene - Just -in-Time. Hver time bliver forberedt og præget af en opgave på webbet. Feedback gives adskillige gange hver uge , hvad der opmuntrer eleverne til at holde sig orienterede og det understøttes af andre webopgaver som er korte nok til at undgå at de bliver trættende.
Vi har testet denne undervisningsform i fem semestre og er blevet opmuntret af resultaterne, både holdnings og indlæringsmæssigt. Faktisk har arbejdet med JiTT overbevist os om at webbet kombineret med lærere i klasseværelset kan menneskeliggøre forberedelsen for alle elever og gøre en virkelig forskel i forhold til uortodokse elever. Vi har udviklet JiTT sideløbende på tre institutioner : Indiana University-Purdue University i Indianapolis (IUPUI), The United States Air Force Academy (USAFA) i Colorado Springs og Davidson College. JiTT metoden har vist sig effektiv til trods for adskillige forskelle mellem de tre institutioner; dette må betyde at Just-in-Time Teaching kan anvendes i mange andre sammenhænge.
Det universelle i metoden fremgår også af vores erfaringer med JiTT workshops med deltagelse af et bredt spektrum af institutioner. F.eks. har Daniel Kim-Shapiro, som er Assistant Professor i fysik ved Wake Forest University, et privat fireårs humanistisk universitet, med held anvendt JiTT metoden i sit matematisk orienterede kursus : Introduktion til fysik. Ca. 50 medicinstuderende deltog i kurset. Disse studerende gav brugen af metoden en rating på 8 ud af 10 ved kursets slutning. Det er interessant at notere sig at i tilsvarende undersøgelser på IUPUI, USAFA og Davidson gav vores studenter metoden den samme score.
Ovenstående er simpelthen JiTT's forside som jeg har oversat. Egne erfaringer og rapport fra Studietur til USA kan findes her.
Den originale side med masser af forklaringer findes på JiTT's hjemmeside.
Se eksempler på anvendelse fra Opgaver Forår 00. I Opgaver 2000-01I I Aktuelle klasser (kan anvendes direkte)I DanskJitts (kan anvendes direkte) I Jitts på TG I